TRE® - Tension & Trauma releasing exercises
TRE® – Tension & Trauma Releasing Exercises er en metode, udviklet af David Berceli, til at forløse stress, spændinger og traumer.
TRE® består af syv fysiske øvelser, som sigter mod at bringe kroppen i en tilstand af sitren/rystelse, hvorved spændingstilstande får mulighed for at blive forløst.
​
Måske du har set, hvordan en hund ryster, når den er bange. Eller hvordan en gazelle sitrer, når den er sluppet fra et rovdyr. Disse bevægelser er en naturlig funktion, som helt bogstaveligt hjælper kroppen til at ryste oplevelsen af sig. På samme vis som dyrene, så har vi mennesker også denne evne i vores system. Ofte er den dog gemt godt væk – vi har simpelthen aflært at bruge den.
Mange mennesker, der har været udsat for en voldsom oplevelse (et biluheld, at blive truet på livet etc.), har i sådan en situation mærket ufrivillig sitret og oplevet at føle sig ”ved siden af sig selv” – vi taler ligefrem om, at vi føler os rystede.
Når vi overvældes, pisker stress-hormoner (bl.a. adrenalin) rundt i kroppen, hvilket får os til at være årvågne, på vagt, anspændte og klar til flugt eller kamp. Bliver denne spændingstilstand ikke forløst ved netop at handle, flygte eller kæmpe, så vil den ofte lagre sig som en fysisk eller psykisk spændingstilstand i vores system.
Ved at sitre/ryste, arbejder kroppen med at forløse ophobningen af energi for derved at få os tilbage i en tilstand af balance – en tilstand, hvor vi føler os rolige, afslappede og samlede.
​
TRE® kan hjælpe os til atter at få kontakt til denne naturlige funktion. En funktion vi så kan bruge som redskab til at forløse både nye og gamle spændingstilstande.
Begrebet spændingstilstand dækker ganske bredt, og man kan sige, at det gælder alle de oplevelser, der overvælder os og som ikke har fået deres naturlige afløb. Lige fra krigsoplevelser, trafikulykker, fejloperationer og at miste en, vi har kær, til det lille barn, der et kort øjeblik ikke kan finde sin mor i supermarkedet og arbejdsrelateret stress. Selv spændte muskler som følge af overdreven motion er en spændingstilstand, som TRE® kan bruges til.​​​
TRE®-øvelserne er nemme at lære
Gennem nogle indledende øvelser bringes kroppen til selv at ryste/sitre.
Når kroppen arbejder med at forløse spændingstilstande, kan det opleves meget forskelligt. Nogle sitrer ganske stille og roligt, mens andre kan ryste ganske intenst. Nogle oplever, at kroppen laver løjerlige bevægelser og forskellige bindevævsstræk (ligesom en kat strækker sig spontant, når den vågner). Og nogle oplever, at der dukker forskellige emotioner op.
Selvom øvelserne er nemme at lære, er der flere aspekter, der kan resultere i, at vi ikke får det optimale ud af øvelserne eller at vi rent faktisk kommer til at bygge endnu mere spænding op. TRE® kan på sin vis ses som et redskab, vi må lære at bruge hensigtsmæssigt.
For at jeg kan guide dig bedst muligt i forhold til dine ”rystemønstre”, udbyder jeg derfor undervisning i TRE® som et mindre forløb á minimum 3 sessioner med ca. 1-3 ugers interval mellem sessionerne.

TRE® er næsten for alle
TRE® kan justeres, så det passer til forskellige udfordringer – fysiske begrænsninger og mentale og følelsesmæssige udfordringer såsom stress. Generelt er TRE® en sikker metode til at forløse spændinger, stress og traumer, MEN ved visse psykiatriske eller traumatiske tilstande, som kræver psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling, er dette forløb ikke nødvendigvis egnet. Har du en eller flere af disse tilstande og er du interesseret i at lære TRE®, så kontakt mig for muligheden for et individuelt forløb.
TRE® Individuelt Intro-forløb
1. session 1,5 time 770,- kr.
2. session 1 time 550,- kr.
3. session 1 time 550,- kr.
Betales intro-forløbet samlet ved første session er prisen 1800,- kr. fremfor 1870,- kr.
TRE® Gruppe Intro-forløb (3 sessioner som ved individuelt Intro-forløb)
Kender du et par stykker mere, der er interesserede i at lære TRE®, så underviser jeg også mindre grupper på typisk 2-5 deltagere. Pris pr. deltager bliver da lidt mindre:
2-3 deltagere = 1570,- kr./person.
4-5 deltagere = 1270,- kr./person.
Kontakt mig for at aftale nærmere ift. gruppe-forløb.
Opfølgende sessioner
Jeg anbefaler, at du får opfølgende sessioner efter behov.
TRE® er ikke blot et par øvelser, der fører til nogle bestemte rystelser. De fleste vil opdage, at der bliver sat en proces i gang, og at man med regelmæssig brug af øvelserne oplever nye rystemønstre. At få sparring på din rysteproces kan bl.a. hjælpe dig til at komme videre, hvis du ikke synes, der sker så meget som ønsket, og give dig en dybere forståelse for, hvordan du kan arbejde med TRE® for at optimere dit udbytte og din oplevelse.

.jpeg)