top of page

CUPPING

Cupping er vundet godt frem især indenfor sportsverdenen gennem de seneste år. Men cupping har faktisk været anvendt indenfor kinesisk medicin i mere end 2000 år.

 

Ved cupping benyttes "kopper" af enten glas eller plastic, og der skabes et vakuumsug inde i cuppen, hvorved cuppen suges fast på huden. Herved løftes kropsvævet op (ikke blot huden, men også dybereliggende væv), og der skabes cirkulation i det pågældende område.

 

Jeg udfører ofte cupping i kombination med massage eller akupunktur-behandling for at skabe en yderligere effekt. Især ved muskelspændinger og gamle skader i vævet (fx efter fysiske traumer, overbelastninger og operationer) oplever jeg, at det fremmer heling og afhjælper smerter rigtig godt.

 

En naturlig følge ved behandlingen er, at man kan få røde/lilla mærker (blodudtrædninger à la blå mærker). Disse mærker kan nogle gange se lidt voldsomme ud, men de er ikke farlige og de forsvinder oftest i løbet af et par dage til et par uger.

bottom of page